Joti Malas

Håndlavede yogasmykker, boheme smykker og malas

Krystaller og sten er magiske og smukke, og de indgår som hovedelement i mine spirituelle smykkedesigns. Alle smykker er håndlavede med kærlig opmærksomhed og hvert smykke er indkodet med spirituel intention.

Når du bærer smykker med krystaller og sten omgiver du dig med den healende energi fra Moder Jord.

Min intention med Joti Malas er at skabe smykker som – ud over at  tilføje skønhed til din hverdag – vil være et redskab til at minde dig om dit spirituelle selv hver eneste dag.

Når du bærer et smykke med krystaller og halvædelsten vil stenene løfte din energi og støtte  din personlige udvikling.

En mala er en traditionel meditations-kæde. Den består af 108 perler + en guru-perle og en kvast, et vedhæng eller en anden smuk afslutning. Du kan bruge din mala-kæde som smykke og bære den om halsen eller om håndleddet, og du kan bruge den under yoga og meditation som fokuspunkt og energi-support.

Sådan vælger du dit spirituelle smykke

Vælg efter din intention
Du kan vælge ud fra de sten, som er brugt i smykket. Tjek beskrivelsen ved de armbånd og halskæde, du føler dig tiltrukket af og vælg et smykke, som understøtter den intention og det mål, du har i din proces.

Lad hjertet lede dig
Du kan ganske enkelt vælge med hjertet ved at mærke efter, om et smykke kalder på dig. Måske kan du ikke kan lade være med at se på lige netop dette smykke, eller du tænker på det efter du er holdt op med at kigge i shoppen. Nogen mærker det fysisk, andre ser det for sig, eller hører det kalde på dig.

Få et helt personligt smykke eller en særlig mala

Har du særlige ønsker? Jeg vil elske at lave et unikt smykke , specielt til dig. Kontakt mig her og lad mig høre lidt om dig, så vi kan finde de helt rigtige sten og symboler til dig.

Sådan indvier du dit spirituelle smykke

Når du modtager dit smykke er det allerede renset og indkodet med den overordnede intention, som stenene understøtter.

Du aktiverer og indvier dit personlige smykke, så det begynder at arbejde lige præcis for dig, med et enkelt ritual:

Find et roligt sted, hvis du har et alter i dit hjem vil det være et godt sted. Du kan også tage smykket med ud i naturen, hvis det er der, du finder din indre ro og centrering.

Sæt dig med smykket i hænderne, som du holder foran hjertet. Visualiser eller mærk den intention, du har med dit smykke. Hvad ønsker du hjælp til? Hvordan ser du dit liv være, når du har nået dit mål, når din intention er manifesteret?

Sid nogle minutter med smykket imens du ser/mærker klart, gyldent eller hvidt lys strømme ned og ind i stenene i dit smykke.

Stenene og krystallerne i smykket lytter til din intention og optager energien. Det er klar til, at du kan bruge det som dit spirituelle healings smykke.

Det vil være fint, hvis du bærer dit nye smykke i dagligt i 1-2 uger, så det har tid til at forbinde sig med din energi og sætte healingen i gang på et dybt plan.