Dette indlæg handler om en Space Clearing proces hos Anette og Alex på Fyn. Læs om valg af metode, forberedelser til Space Clearing, selve Space Clearing processen og Anettes oplevelse under selve Space Clearing processen. 

I sidste uge blev jeg kontaktet af Anette, som fortalte om en masse besværligheder og uforklarlige energier i sit hjem.

For et årstid siden købte hun den ældre proprietærgård på Fyn sammen med sin mand. Det var en gammel drøm om kursussted på landet, som nu blev gjort til virkelighed.

Uforudsete udfordringer i den nye bolig

En af udfordringerne efter indflytningen har været, at flere ting viste sig at give et uforudset og urealistisk tidsforbrug. De har kæmpet med modstand og Anette føler, at der måske er noget på stedet, som på en eller anden måde spænder ben for deres fremskridt. De oplever en særlig tung eller trist stemning i et af husets rum, og har søgt info om husets tidligere ejere.

Der får de bekræftet, at den forrige ejer var en sur herre, som havde misligholdt stedet og at der var nogle historier om konen eller moderen. Det par, som Anette og Alex købte stedet af, blev desuden skilt i renovationsprocessen. Ikke så rart at tænke på.

Stedet har samtidig en masse skønne ting, det ligger i smuk natur tæt ved havet, har en stort flot bygning og en lækker, stor have. Masser af muligheder og dejlige naboer.

Valg af Space Clearing metode

Jeg er helt enig i, at der er grund til at gøre noget ved de negative ting, som Anette og Alex oplever. Den energi og de hændelser, som har været på et sted, sætter sig nemlig i energien og kan være med til at gøre livet surt/svært/tungt for dem, som intetanende flytter ind for at realisere deres drømme.

Jeg foreslår, at vi starter med den Space Clearing proces, som jeg kalder Co-Creative Space Clearing. Den tager fat i hele stedets energi og samarbejder med naturens sjæl/spirit om at cleare alle negative, uønskede og efterladte energier. Processen kan gøres uden at jeg besøger stedet rent fysisk, så det var bare at lave en aftale.

På den måde tager vi et skridt ad gangen og Anette og Alex kan opleve, hvad denne clearing gør ved stedets energi, og om det løser problemerne. I Co-creative Clearing processen går jeg nemlig ikke ind i selve huset, i hvert rum, og går ikke ind omkring den personlige proces, sådan som Elemental Space Clearing processen gør. Men jeg har en fornemmelse af, at det er selve stedet, som trænger til at få af-installeret nogle gamle programmer og erstattet dem med nye, positive og livsbekræftenden energier.

Space Clearing dagen

Space Clearing proces på afstandPå dagen for clearingen gør jeg klar og tuner ind på Anette og Alex´s sted. Jeg finder frem til de her ting fra naturen til at hjælpe med Space Clearing processen:

  • Sort Tourmalin krystal som renser energien, transformerer frygt til ro og tillid.
  • Lavendelolie som reducerer stress, giver både fysisk og følelsesmæssig afslapning.
  • Rosengeranie olie som slipper negative minder og fremmer fred og velvære.
  • Vintergækker som symboliserer nye begyndelser, håb og renhed.
  • Rød Aventurin krystal som står for livsglæde.
  • Tibetansk syngeskål og balinesisk klokke.

Jeg skriver en SMS til Anette lige før jeg starter Space Clearing meditationen, og så går jeg ellers bare i gang. Jeg sidder med lukkede øjne og går ind i en meditativ tilstand, hvor jeg følger en helt bestemt clearing rejse. Undervejs modtager jeg billeder og følelser, som har med stedet at gøre. Jeg vil ikke beskrive detaljerne her på bloggen, – i stedet lader jeg Anette fortælle om sin oplevelse herunder.

Normalt beder jeg dem, som modtager en Space Clearing på  afstand om bare lige at være opmærksomme på, at clearingen er i gang. Man behøver ikke være hjemme og skal heller ikke gøre noget bestemt.

Det oplevede Anette under deres Space Clearing proces

Anette fortæller:

”Jeg skulle have besøg af en ven den formiddag, hvor clearingen skulle være. Men dette blev udsat kort før, jeg fik besked fra Joyann om, at clearingen startede. Jeg satte mig i stedet op på første sal, hvor der er udsigt over vandet, og bare kiggede og var til stede. Nogle minutter efter, at clearingen er startet, får jeg tårer i øjnene – jeg ved ikke hvorfor. Der skete bare et eller andet 

Efterfølgende havde jeg bare den fornemmelse, at der var sket noget nyt. Jeg ved ikke rigtig, hvad det var. Lethed.

Dagen efter clearingen havde jeg en fornemmelse af en fysisk ændring i mit hoved. Jeg brugte nogle timer på at læse og studere på nettet, og det var ikke noget problem, og det plejer det ellers at være.”

Vi snakker lidt om teksten, som jeg sendte til Anette og Alex efter clearingen. Her beskriver jeg det, jeg oplevede undervejs. Bl.a. fik jeg billedet af stedets SPIRIT/DEVA ind som en stor, hvid lilje, som var helt åben opad mod himlen og som havde en flot, grøn stængel og som hører til på stedet. Da kommer tårerne igen.

”Det der stod om autoriteter og om at ville klare det hele selv ramte virkelig plet

Og da jeg læste om liljen og så billedet for mig kom jeg til at tænke på noget, som skete i mit liv for snart mange år siden. Jeg boede i et gammelt hus, som jeg og min daværende mand var ved at sætte i stand. Min mormor kom på besøg, og hun havde liljeløg med, som vi plantede i vores gårdhave. Min mormor betød rigtig meget for mig (hun lever ikke længere).  Flere år senere, efter at min mand døde og jeg flyttede til Odense, tog jeg liljeløgene med, hvor jeg plantede dem i haven. Desværre kom Alex til at køre over dem med plæneklipperen, så de gik til og kom ikke med videre til vores nuværende hjem.

Nu er liljerne kommet igen.”

Undervejs i clearingen blev jeg flere gange ”trukket” hen mod højre side af boligen. Jeg havde ikke fået en grundplan og kender ikke huset som sådan. Anette havde blot fortalt mig, at de har oplevet en uforklarlig tung og trist energi i soveværelset. Da jeg spørger, hvad der er i højre side af huset er det…. Soveværelset.Jeg har sendt en Space Clearing spray til Fyn, som kan bruges til yderligere at cleare energien i dette rum.

Anette fortæller også, at da hendes ven kom på besøg senere på dagen sagde han spontant: ”Der er sgu en anden energi, end der plejer at være”.