Aventurin Mala med Merkaba stjerne

DENNE MALA ER SOLGT. Kontakt mig hvis du er på udkig efter en lignende mala. Jeg laver også malas på bestilling, og det koster ikke ekstra. 

Aventurin er en lækker eventyrsten. Den her mala kom til verden ved efterårsjævndøgn, og den er skabt med intentionen om at tiltrække penge på de ting, som gør dig glad og som kommer lige fra hjertet. Jeg har lagt enkelte pyrit perler ind, da pyrit er en super rigdoms sten, som går så fint sammen med aventurin omkring manifestation af penge og alt det, som får dig til at føle dig rig.

Malaen er afsluttet med en stjerne tetraeder, en Merkaba stjerne, som er udskåret i aventurin. En Merkaba sætter et lysende skjold omkring dig. Malaen har har også små hæmatit perler indsat - hæmatit (blodsten) giver handlekraft og udholdenhed. Stenene er 6 mm i diameter og malaen når ned omring solar plexus chakraet.

Om Aventurin

Aventurin er mulighedernes sten. Den hjælper dig med at manifestere rigdom og overflod, afbalancerer hjerte chakraet, healer gammel sorg og åbner for nye muligheder. Aventurin forbinder dig med Moder Jord og naturens kraft, og er knyttet til gudinden Brigid, den irske frugtbarhedsgudinde.