Arkiv for kategorien ‘Krop’

Min morgenyoga er et uundværligt punkt på dagsordenen. Yoga giver mig kontakt til min krop, så jeg kan mærke livet strømme i hele systemet.

Når jeg glemmer det, udsætter det eller bare ikke giver mig selv de 20 minutter, bliver min dag bare ikke det samme. Yogaen giver mig flow, kontakt til mig selv, indre ro og bare almindeligt velvære.

Det bedste er, at før yogaen tager jeg en gåtur ud over markerne sammen med mine  hunde. Det giver et andet uvurderligt tilskud til min dag:

Bevægelse, rytme, umiddelbarhed gennem hundenes leg og ikke mindst den daglige kontakt med vejret, græsset, jorden, himlen og fuglene.



Rapsmarken i blomst

Rapsen blomstrer nu - et overvældende smukt syn med en vidunderlig duft. Oplevelsen fylder min dag med skønhed lige fra morgenstunden.



Det er mit største og første prioritet at holde kontakten til mig selv. Til min krop, til mine følelser, til mine længsler og drømme og til det, som sker i min sjæl lige her og nu. Når jeg holder kontakten ved lige ved at prioritere mine behov for velvære og natur, er det langt lettere at mærke retningen, glæden, hjertet og det, som er min egen sandhed.

Mine opgaver bliver løst med lethed, ideerne strømmer ind og resultaterne er til glæde og gavn for både mig selv og de mennesker, jeg har kontakt med.

Hvordan holder du dig i kontakt med din indre visdom?

Hvad giver dig glæde og mening i din dag?

Jeg blev lige mindet om det faktum at al vores frygt og bekymring kun findes inde i tankerne. De er ikke virkelige.

Hver morgen giver jeg mig selv noget tid til bare at være til stede i min krop. Med det, som sker her og nu. Mærker mit åndedræt, føler den prikken og summen og strømmen som er i kroppen. Finder mit hjerte, siger goddag til mine fødder, hænder, mave og ryg.

Nogle dage går det let. Så er det bare dejligt. Det går lettest når jeg har fået gået en god tur først og givet mig selv en god gang yoga. De bedste dage kan jeg også være meget tilstede i kroppen under min yoga – det er et andet mål.

Andre dage er mit hoved fyldt med tanker, ideer, problemer eller bare…. tanker, og de fylder for meget og tager opmærksomheden væk fra kroppen, fra nuet, fra mig selv.

Men jeg bliver ved, også selv om det kun lykkes at være rigtig nærværende i få minutter ad gangen. For jeg ved at tankerne egentlig ikke er rigtig virkelige selv om de gør sig stor umage for at larme op og give sig ud for at være vigtige. De har jo også altid fået prioritet, i skolen, i barndommen, i livet bliver vi belønnede for at tænke fornuftige tanker og regne den ud.


Naturen er super god til nærvær


Mit mål er at være tilstede. Ganske enkelt. Når det virkelig lykkes er livet let, hvert  minut udfolder sig som det skal og jeg kan MÆRKE hvad der er den bedste vej, de rigtige beslutninger for mig og de valg som giver glæde og energi.

Tak til Lykke Rix for at give inspiration om kroppens visdom. Lykke skriver “hvorfor gør jeg det så kompliceret?”  Om hvordan frygten kan overtage og hvordan vi tror, den er virkelig – og hvordan vi når vi bare gør det alligevel, på trods af frygt og overbevisninger i  tankerne – kan overvinde de der tanker og opleve det skønne nærvær her og nu, som er livet i al sin enkelhed.

Det er ved at være længe siden, jeg har høstet grønne ting i min have. Grønkålen blev spist af larver, før den nåede at vokse sig stor i sensommeren. Persillen har været helt dækket af sne og frosten har været så hård, at mine persilleplanter i drivhuset ikke har givet mig det ellers uundværlige grønne drys hele vinteren.

Friskt grønt er noget af det mest livgivende og immunstyrkende jeg kender.

Det er noget jeg er født til – det med at spise ultra sundt. Jeg kan slet ikke undvære det, og jeg får det lynhurtigt at vide, hvis jeg ikke giver mig selv optimal skøn, livgivende og naturlig mad. Da jeg var baby – jeg er den førstefødte – blev jeg proppet med jordbær, grønkål, æggeblommer og gulerødder. Jeg fik kun det yderste af kartoflen, laget lige under skrællen, fordi det indeholder flest vitaminer. Min mor har haft økologisk køkkenhave altid, og maden kom derfra.

Jeg tror det med super sund mad sidder så dybt i mig, at min tærskel for hvor ulødig mad, jeg kan spise, er ret lav. Altås forstået på den måde at færdigretter, købte fiskefileter og forårsruller ikke rigtig er mad, men mere fyld, og hvis ikke jer får salat eller rå grønsager og frugt hver dag, kan jeg ganske enkelt ikke holde mig selv ud.

Grøn morgenmad - en energibombe

Grøn mango smoothie - og så smager det godt

Jeg har fundet løsningen på det med mangel på grønne vitaminer i maden her i vinteren. Jeg laver GRØNNE SMOOTHIES. I forvejen får vi smoothie med bær, mandler, banan, kokos og aronia saft hver morgen. Men de er røde, ikke grønne.

Inspireret af den gode Mads Bo Pedersen og hans High on Smoothies laver jeg nu grøn morgenmad som smager vidunderligt og fylder mig med alt det, min krop bliver glad af. Nogle gange er det grøn frokost eller eftermiddagsguf – men opskriften er enkel.

I den du kan se her er der mango og banan sammen med bladselleri og frossen spinat. Jeg kommer også en sjat æblejuice i, og i dag blev den ekstra grøn med det Spirulina pulver, jeg har i mit lager af super kosttilskud. Du kan også bruge ananas eller jordbær sammen med broccoli, persille, grønkål eller rødbeder. Snart kommer der også de små, lækre vitamin- og mineralbomber i haven: brændenælder. Jeg kan næsten ikke vente med at få dem i min smoothie.

Det er ren livsglæde, pakket i en blender og nydt med gryn på.

Det var en udfording at komme tilbage i rytmen efter vinterferien. Som også blev forlænget med en dag på grund af massivt snefald.

En af mine største udfordringer er at holde min krop i god form. Det er fundamentalt for velvære, energi, følelser og det hele.

I den her tid er det ikke lige så let at få gået de sædvanlige lange ture. Udfordring – jeg bliver ked af det uden – men en kortere tur med høje sne-knæløftninger samt leg med hundende i haven er langt bedre end ingenting. Dans i stuen hjælper også.

Men mit største og bedste redskab er at komme IND I MIG SELV.

YOGA er det næstbedste. I en ferieuge glipper den daglige rutine og  jeg mangler det virkelig. Har en basisindstilling i systemet som får mig til at prioritetre alle andre før mig selv. Øver mig virkelig i at give mig selv det, jeg har brug for – og når jeg så gør det vender energien lynhurtigt tilbage.

20 minutter hver morgen -det er magi.

Mit aller aller bedste trick er en guided meditation af god kvalitet, en hvor jeg virkelig kommer ind til min egen kerne. min sjæl. mit dybeste sted inde i hjertet. Sådan en tur er garanteret til at få mig til at lytte bedre til mig selv, mærke lige præcis hvad jeg har brug for og at handle efter det.

Mit bedste bud er Majken Matzaus to cd, er: Indre klarhed og indre forbundethed. DE virker bare hver gang.

Majken Matzau - Indre klarhed

Nyhedsbrev
Tilmeld dig her og få mine inspirerende nyhedsbreve lige i din inboks

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Besøg butikken